Skip til hoved indholdet

3.5 Stinet og forbindelser for lette trafikanter

Delafsnit

Det er Byrådets vision, at Assens Kommunes eksisterende stinet udbygges og forbedres løbende med henblik på at etablere et sammenhængende stinet i kommunen, hvor man kan færdes som let trafikant mellem bysamfund med en maksimal sikkerhed og komfort.

Det er Byrådets mål:

  • at der sker en udbygning af kommunens overordnede stinet i henhold til kommunens stiplan og prioriteringsliste.

3.5.1 Indtænk de lette trafikanter i planer
I forbindelse med arealplanlægning og byggemodninger skal der indarbejdes plan for lette trafikanter på lige vilkår med motorkøretøjer, samt at det for så vidt muligt sikres, at det nye stinet forbindes med det eksisterende stinet i området.

3.5.2 Sikre lette trafikanters krydsning af veje
For at sikre trafiksikkerheden i forbindelse med etablering af nye stier skal der i forbindelse med projektet vurderes, om der skal etableres sikring af lette trafikanter i forbindelse med krydsning af eksisterende veje.

3.5.3 Når kommuneveje bliver del at stinettet
Sikringen af de lette trafikanter skal ligeledes vurderes, hvis kommunevejen er eller bliver en del af stinettet.

3.5.4 Nye vejanlæg
I forbindelse med nye vejanlæg vurderes behovet for faciliteter for de lette trafikanter, både cyklende og gående.

3.5.5 Trafiksikkerhedsrevidering af nye større projekter
Alle større projekter trafiksikkerhedsrevideres med henblik på fokus på størst mulig trafiksikkerhed ved etablering af nye stisystemer i kommunen.

Udbygning af stinettet skal sikre bedre forbindelse for lette trafikanter mellem landsbyer og byer samt etablering og sikring af et alsidigt stinet i kommunens byer. Strækninger, som vil have høj prioritet, er især steder, hvor der færdes mange yngre, lette trafikanter fortrinsvis ved skoler og idrætsanlæg. Disse strækninger skal have ekstra opmærksomhed ved prioritering og udvælgelse af projekter.

Den trafikale udvikling følges løbende på det eksisterende stinet og følges op af forbedringer og justeringer, når der viser sig trafikale problemer.

I stinettet indgår ligeledes vurdering og etablering af kantbaner og cykelbaner langs det offentlige vejnet i kommunen på lige vilkår med øvrige stier.

Rådhus Allé 5
5610 Assens

Nyttige links