5.1 Vindmøller

I Assens Kommune vil vi være foran de nationale mål for den grønne omstilling. Assens Kommune vil bidrage positivt til omstillingen til CO2-neutral energiproduktion baseret på vedvarende energi, herunder om muligt vindmøller.

Det er Byrådets mål:

• at udbygningen af vindmøller sker med forankring i kommunens Strategi for vedvarende energi – solcelleanlæg og vindmøller 2025.
• at vindmøller om muligt bidrager til klimamålet om, at kommunen i 2030 er geografisk selvforsynende med el fra vedvarende energi i et omfang, der er fastlagt ud fra produktionen af vedvarende energi på nationalt niveau.
• at udbygningen af vindmøller sker under størst muligt hensyn til de omkringboende samt til natur-, kulturhistoriske, og landskabelige værdier.
• at opsætningen af vindmøller fører til lokal merværdi og får en positiv økonomisk konsekvens i form af bl.a. Grøn Pulje for det lokalområde, vindmøllerne påvirker.

5.1.1 Lokaliseringsområder
Udlæg af et lokaliseringsområde til vindmøller må ikke være i konflikt med beskyttelsesinteresser samt bosætnings- og byudviklingsinteresser.

Der planlægges kun for anlæg, hvor dokumentation foreligger for ledig kapacitet eller planlagt ledig kapacitet til projektet i distributions- eller transmissionsnettet.

Note til retningslinje 5.1.1
Som led i vurderingen af lokaliseringsområders egnethed tages der bl.a. udgangspunkt i Strategi for vedvarende energi - solcelleanlæg og vindmøller 2025.

5.1.2 Indpasning i landskabet
Vindmøller kan kun opstilles i landskabstyper, der har en stor skala og vurderes som robuste.

Opstilling af vindmøller kan med fordel sammentænkes med rejsning af skov.

5.1.3 Opstillingsmønstre og fysisk fremtoning
Inden for hvert lokaliseringsområde skal det tilstræbes, at vindmøllerne opstilles på samme horisontale niveau samt på en ret linje. Vindmøller inden for samme område skal have samme farve og fysiske udformning. De skal være trebladet, have samme navhøjde, samme total højde, samme rotordiameter, samme omdrejningstal og omløbsretning.

5.1.4 Skyggekast fra vindmøller og husstandsvindmøller
Vindmøller må ikke påføre nærtliggende beboelse mere end 5 timers skyggekast om året beregnet som reel skyggetid efter WindPro, Shadow-programmet eller et tilsvarende program.

Fortolkningsbidrag til retningslinje 5.1.4:
Retningslinjen er ikke en begrænsning ved udlæg af lokaliseringsområder til vindmøller. Der kan udlægges områder, hvor vindmøller vil påføre naboer mere end 5 timers skyggekast om året. Retningslinjen har til hensigt at sikre, at der ved drift af vindmøller ikke påføres naboer mere end 5 timers årligt skyggekast, og at der for at sikre dette installeres et program til styring af skyggekast, såfremt det er nødvendigt for at reducere skyggekast ved naboer til maksimalt 5 timer årligt.

I 2022 vedtog et bredt politisk flertal ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”. Aftalen indeholder rammevilkår, der muliggør en fordobling af den samlede el-produktion fra solcelleanlæg og vindmøller frem mod 2030. Aftalen blev i 2030 fulgt op af regeringens ”Klimahandling – sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land”. Der er sat massivt fokus på at udbygge den landbaserede produktion af grøn strøm og forventningen er, at strømforbruget på landsplan stiger med 50 % frem mod 2030 alene ud fra det nuværende forbrugsmønster.

Fremskrivningen for Assens Kommune viser, at en stigning på 50 % også er forventeligt i Assens Kommune, og i kommunens Klimastrategi 2025 er det forventede strømforbrug i 2030 omregnet til hhv. ha sol og antal vindmøller. Beregningerne viser, at skal strømforbruget i 2030 dækkes udelukkende af vind, skal der opsættes vedvarende energi svarende til omkring 20 store vindmøller. Skal en stabil og pålidelig energiforsyning sikres, er det dog nødvendigt at planlægge for en balanceret energiproduktion. Der skal derfor på landsplan planlægges for både sol og vind, så forsyningen sikres, selv når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser. Det kommende arbejde med vedvarende energi vil vise, i hvor høj en grad vindmøller kommer til at spille en rolle i Assens Kommune.

Fyn 2030
Fyn 2030 - Sammen om en bæredygtig fremtid er den fælles fynske strategi for klimaarbejdet. Visionen er et klimaneutralt Fyn baseret på tværkommunalt samarbejde. I Fyn 2030 er det ambitionen at udbygningen med vindmøller og solceller skal ske med størst muligt hensyn til natur, miljø, landskabelige værdier og naboer. Arbejdet er besluttet varetaget i de enkelte kommuner, der herigennem bidrager til målsætningen om en fossilfri energisektor på Fyn.

Strategi for vedvarende energi 2025
Kommunen vedtog i 2025 en strategi for vedvarende energi. Strategien sætter rammen for arbejdet med solcelleanlæg og vindmøller og beskriver en række politiske principper, der sammen med retningslinjerne i kommuneplanen udgør grundlaget for kommunens vindmølleplanlægning.

De vindmøller, der opstilles i dag, er store vindmøller og som følge deraf er de visuelle konsekvenser langtrækkende. Vi ser gerne, at skovrejsning og naturprojekter indarbejdes i vindmølleprojekterne. Dels kan skov være med til at begrænse visuelle konsekvenser og dels giver skov og natur rekreative muligheder. Endeligt bidrager ny skov og natur til de nationale mål om at øge skovarealet og udlægge mere natur.

Generelt skal vindmøller tænkes bredt ind i en flersidig arealanvendelse og projektområder skal tænkes bredere, end hvor vindmøllerne opstilles. Mulige synergier skal hentes og vindmølleprojekter skal være et bidrag lokalt ud over projekter inden for Grøn Pulje.

Eksisterende vindmøller i Assens Kommune
I Assens Kommune er der jf. Energistyrelsens stamdataregister for vindkraftanlæg opstillet møller med en årlig produktion på omkring 45.000 MWh. Dette svarer til 12,5 % af det forventede produktionsbehov i 2030.

Vindmøllerne er mindre møller, hvor de fleste har en kapacitet på 750 og 660 kW og typisk er opstillet omkring årene 1998 til 2002. Gennemsnitsalderen på vindmøllerne er 24 år. Undersøgelser viser, at der kan forventes en levetid på mellem 30 og 40 år på de mindre møller, hvorfor de vil kunne producere grøn energi en del år endnu. Vindmøllerne vil med fordel kunne udskiftes med større mere moderne vindmøller. På grund af afstandskravet på 4 gange vindmøllens totalhøjde til beboelse er dette dog reelt kun muligt få steder.