5.2 Solcelleanlæg

I Assens Kommune tager vi ansvar for fremtiden og for en bæredygtig udvikling. Vi bidrager til en grønnere verden og vil bidrage positivt til omstillingen til CO₂ neutral energiproduktion baseret på vedvarende energi herunder solcelleanlæg.

Det er Byrådets mål,

• at udbygningen af solcelleanlæg sker med forankring i kommunens Strategi for vedvarende energi – solcelleanlæg og vindmøller 2025.
• at solcelleanlæg bidrager til klimamålet om, at kommunen i 2030 er geografisk selvforsynende med el fra vedvarende energi i et omfang fastlagt ud fra produktionen af vedvarende energi på nationalt niveau.
• at udbygningen af solcelleanlæg sker under størst muligt hensyn til de omkringboende samt til natur-, kulturhistoriske, og landskabelige værdier.
• at opsætningen af solcelleanlæg fører til lokal merværdi og får en positiv økonomisk konsekvens i form af bl.a. Grøn Pulje for det lokalområde, solcelleanlæggene påvirker.

5.2.1 Negativ områder
Negativområder skal friholdes for solcelleanlæg.

Placeres et anlæg i tilknytning til en transformerstation, kan en fravigelse ske, hvis anlægget kan indpasses landskabeligt uden negativ påvirkning. Tilsvarende er gældende for anlæg til lokal kollektiv forsyning, herunder på Helnæs og Bågø.

5.2.2 Undersøgelsesområder
I undersøgelsesområder kan der placeres solcelleanlæg, såfremt placeringen af det pågældende projekt ikke strider mod beskyttelsesinteresser samt bosætnings- og byudviklingsinteresser.

Der planlægges kun for anlæg, hvor dokumentation foreligger for ledig kapacitet eller planlagt ledig kapacitet til projektet i distributions-eller transmissionsnettet.

Note til retningslinje 5.2.2
Som led i vurderingen af arealer til solcelleanlæg inden for undersøgelsesområder tages der bl.a. udgangspunkt i Strategi for vedvarende energi - solcelleanlæg og vindmøller 2025.

5.2.3 Lokalisering af solcelleanlæg i nærheden af landsbyer
Solcelleanlæg kan kun placeres i nærheden af landsbyer, hvis der er en bred beplantningsbuffer mellem landsbyen og anlægget. De i solcellebekendtgørelsen vejledende afstande til landsbyer er retningsgivende for placering af anlæg.

5.2.4 Placering ift. landskabstyper
Ved placering af solcelleanlæg kan anlæg gives en størrelse, der harmonerer med den pågældende landskabstypes skala. Da der er variationer i landskabet inden for de enkelte landskabstyper, skal der foretages en konkret vurdering.

Landskabstypen Ådal og Ølandskab vurderes ikke at være egnet til solcelleanlæg. I Ølandskaber kan der dog ud fra en konkret vurdering ske placering af anlæg til kollektiv lokal forsyning.

5.2.5 Kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen er en opmærksomhedszone, hvor der kun kan ske placering af solcelleanlæg, hvis der er en væsentlig funktionel begrundelse for placeringen og placeringen ikke har en påvirkning på kystlandskabet.

5.2.6 Indpasning i landskabet
Solcelleanlæg kan kun placeres i undersøgelsesområder, hvis landskabet vurderes som robust. Terrænet skal som udgangspunkt være relativt fladt, og der kan ikke sættes anlæg på eksponerede skrænter og bakketoppe. Anlæg skal som udgangspunkt placeres som sammenhængende anlæg med mindre en opdeling fører til bedre indpasning.

Solcelleanlæg skal vurderes i en helhed, og anlæg kan ikke forventes at opnå godkendelse, hvis placeringen medfører væsentlige konsekvenser for omgivelserne, herunder har en negativ indvirkning på natur og landskab.

Note til retningslinje 5.2.6
Ved vurderingen af indpasning af anlæg udgør rammerne i Strategi for vedvarende energi - solcelleanlæg og vindmøller 2025 udgangspunktet for en vurdering.

5.2.7 Beplantning og visuelle forhold
Anlæg skal indpasses ved hjælp af beplantning, der sammensættes ud fra det specifikke sted, har en hurtig tilvækst og bidrager til øget biodiversitet. Ved indpasning af anlæg og etablering af beplantning, skal vigtige sigtelinjer og ind- og udsigtskiler respekteres. Dette gælder også set fra naboejendomme.

Note til retningslinje 5.2.7
Som led i vurderingen af krav til beplantning udgør rammerne i Strategi for vedvarende energi - solcelleanlæg og vindmøller 2025 udgangspunktet for en vurdering.

5.2.8 Nabohensyn
Ved placering af solcelleanlæg skal den visuelle påvirkning af naboer minimeres ved at etablere en bred afskærmende beplantning. Afskærmende beplantning må ikke lukke af for udsigter, der vurderes at være betydningsfulde for ejendommens attraktivitet. De i solcellebekendtgørelsen vejledende afstande til beboelse er retningsgivende for placering af anlæg.

5.5.9 Indvindingsoplande
Som udgangspunkt kan der ikke opsættes solcelleanlæg inden for vandværkernes udpegede indvindingsoplande, hvis det hindrer en planlagt varig eller mulig varig grundvandsbeskyttelse af arealerne.

5.5.10 Private små solcelleanlæg
Opstilling af private solcelleanlæg til egen forsyning i tilknytning til eksisterende bebyggelse på egen ejendom kan ske såfremt hensyn til natur-, kulturhistoriske eller landskabelige beskyttelseshensyn kan varetages. Opstilling skal ske på en sådan måde, at anlægget ikke fremstår skæmmende eller reflekterende i landskabet og ikke er til gene for naboer.

I 2022 vedtog et bredt politisk flertal ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”. Aftalen indeholder rammevilkår, der muliggør en fordobling af den samlede el-produktion fra solcelleanlæg og vindmøller frem mod 2030. Aftalen blev i 2030 fulgt op af regeringens ”Klimahandling – sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land”. Der er sat massivt fokus på at udbygge den landbaserede produktion af grøn strøm og forventningen er, at strømforbruget på landsplan stiger med 50 % frem mod 2030 alene ud fra det nuværende forbrugsmønster.

Fremskrivningen for Assens Kommune viser, at en stigning på 50 % også er forventeligt i Assens Kommune, og i kommunens Klimastrategi 2025 er det forventede strømforbrug i 2030 omregnet til hhv. ha sol og antal vindmøller. Beregningerne viser, at skal strømforbruget i 2030 dækkes udelukkende af sol, skal der opsættes omkring 370 ha solceller. En stabil elforsyning er dog ensbetydende med en balanceret energiproduktion. Vi må derfor kunne forvente at den vedvarende energiplanlægning bliver for både sol og vind. I hvilket omfang afhænger af behovet på nationalt niveau, hvorfor vi løbende vil justere vores planlægning derefter.

Fyn 2030
Fyn 2030 - Sammen om en bæredygtig fremtid er den fælles fynske strategi for klimaarbejdet. Visionen er et klimaneutralt Fyn baseret på tværkommunalt samarbejde. I Fyn 2030 er det ambitionen at udbygningen med vindmøller og solceller skal ske med størst muligt hensyn til natur, miljø, landskabelige værdier og naboer. Arbejdet er besluttet varetaget i de enkelte kommuner, der herigennem bidrager til målsætningen om en fossilfri energisektor på Fyn.

Strategi for vedvarende energi – solcelleanlæg og vindmøller 2025
Kommunens vedtog i 2025 en strategi for vedvarende energi. Strategien sætter rammen for arbejdet med solcelleanlæg og vindmøller og beskriver en række politiske principper, der sammen med retningslinjerne i kommuneplanen udgør grundlaget for kommunens solcelleplanlægning.

Det er ikke muligt at opstille meget store solcelleanlæg i kommunen. Vi vil i hvert enkelte tilfælde vurdere et projekts optimale størrelse ud fra det landskab, det placeres i. Vi ser gerne, at skovrejsning og naturprojekter indarbejdes i solcelleprojekterne. Dels kan skov være med til at begrænse visuelle konsekvenser og dels giver skov og natur rekreative muligheder. Endeligt bidrager ny skov og natur til de nationale mål om at øge skovarealet og udlægge mere natur.

Generelt skal solcelleprojekter tænkes bredt ind i en flersidig arealanvendelse og projektområder skal tænkes bredere, end hvor solcelleanlæg opstilles. Mulige synergier skal hentes og solcelleprojekter skal være et bidrag lokalt ud over projekter inden for Grøn Pulje.

Udpegning
Der er ikke udpeget specifikke områder til placering af solcelleanlæg i kommuneplanen. Der er i stedet udpeget negativområder og de resterende områder er undersøgelsesområder, hvor der kun efter en konkret vurdering kan opstilles anlæg.

Negativområderne er udpeget de steder, hvor der er andre arealinteresser, som umiddelbart er uforenelige med store tekniske anlæg som fx solenergianlæg. Det drejer sig om:

• særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder
• kirkebeskyttelsesområder
• særligt geologiske beskyttelsesområder
• særligt værdifulde landskaber undtagen enkelte herregårdslandskaber
• Grønt Danmarkskort
• Lavbundsarealer og potentielle vådområder
• fredede områder
• vejreservationer
• perspektivområder til byudvikling
• fremtidige ikke kommuneplanlagte byudviklingsområder og bynære arealer

I negativområder kan der lokalt, herunder på Helnæs og Bågø efter en konkret vurdering ses på muligheden for placering af anlæg til lokal kollektiv forsyning. Det samme gælder for anlæg med placering i direkte tilknytning til en transformerstation.

I undersøgelsesområderne vil der ved ansøgning om etablering af større solcelleanlæg blive foretaget en konkret vurdering i henhold til kommuneplanens retningslinjer og Strategi for vedvarende energi – solcelleanlæg og vindmøller 2025. Der vil i forbindelse med planlægningen for det konkrete projekt skulle arbejdes med tilpasning til landskabet herunder brug af afskærmende beplantning.

Solcelleanlæg skal placeres ud fra en helhedsbetragtning på baggrund af en afvejning af berørte interesser. Der skal ved placeringen tages størst muligt hensyn til naboer, natur, landskab og andre beskyttelsesinteresser. Desuden skal placeringen være hensigtsmæssig i forhold til den samlede energiinfrastruktur og muligheden for at koble anlæg på elnettet.

Solcelleanlæg ved Ebberup