6.0 Det åbne land

Vi står lige nu i 2025. Grøn Trepart har banket på døren med krav om omlægningsplaner inden årets udgang. Der er pres på for at få omstillet til vedvarende energi, der skal udlægges mere natur, rejses mere skov, etableres flere vådområder, vandmiljøet skal forbedres og yderligere tab af biodiversitet forhindres. Det er nogle af de store dagsordener, der er i det åbne land og som kommunerne skal få til at gå hånd i hånd med landbrugets interesser, bevaring af landskabelige og kulturhistoriske værdier, mulighed for friluftsliv og et åbent land, hvor det fortsat skal være attraktivt at bo.

Helhedsplan for det højfynske landskab – en plan udarbejdet i regi af Plan22+ - kommer for et delområde i den østlige del af kommunen med bud på, hvordan der kan arbejdes potentialeorienteret med landskabet, så de forskellige dagsordener løftes helhedsorienteret. Planen er et produkt af et samarbejde mellem kommune, eksterne aktører og lodsejere.

Uddrag fra planen:

Der er i helhedsplanen særlig fokus på klimaprojekter, og hvordan der kan skabes landskabsforbedringer, når solcelleanlæg placeres i landskabet, når der rejses nye skove, og når lavbundsarealer tages ud af landbrugsmæssig drift som del af en klimaindsats. I denne plan forstås landskabsforbedringer som ændringer af landskabet, der sikrer hensyn til nuværende landskabsværdier og kulturarv, der via nye landskabselementer bidrager positivt til landskabsoplevelser, samt understøtter en bæredygtig udvikling og fremmer menneskers livskvalitet.

Planen søger at sammentænke de mange hensyn på tværs, så der i landskabet samlet set findes plads til såvel benyttelse i form af fødevareproduktion, energianlæg og rekreative friluftsaktiviteter, som til beskyttelse i form af særlig fokus på at sikre naturområders sammenhæng, placering af skove til drikkevandsbeskyttelse, og etablering af nye vådområder.

Det er ambitionen over tid at folde helhedsplanens metodikker og principper ud for hele kommunen med henblik på at indarbejde en potentiale- og helhedsorienteret planlægning for det åbne land i kommuneplanen på tværs af det åbne lands emner.

Indtil vi er dér arbejder vi videre ud fra samme potentiale- og helhedsorienterede tankegang. Vi implementerer metoden allerede nu og søger at høste synergier og koordinere, alt imens vi tager vare på balancen mellem benyttelse og beskyttelse af det åbne land.

Benyttelse
Benyttelsesinteresserne i det åbne land knytter sig især til jordbrugserhvervene: landbrug, gartneri og skovbrug. Her ud over til vedvarende energianlæg, infrastrukturanlæg og andre tekniske anlæg, der placeres i det åbne land. Her ud over knytter benyttelsesinteresserne sig også til friluftsliv og bosætningen i det åbne land, herunder i landsbyerne. Agerjord i omdrift er nok den dominerende arealanvendelse i det åbne land.

Beskyttelse
Beskyttelsesinteresserne knytter sig især til naturområder, spredningskorridorer, internationale naturbeskyttelsesområder, landskab, geologi, kulturmiljøer, grundvand samt overfladevand i søer, vandløb og kystområder.

Helhedsorienteret tilgang
Benyttelsen af det åbne land og prioritering af jordbrugsinteresserne udelukker ikke forpligtelsen til og muligheden for at varetage miljø og naturhensyn, som beskyttelse af grundvand, overfladevand og natur. Tilsvarende er det muligt at tage vare på landskabets værdier, kulturhistoriske interesser og geologiske dannelser. Det kalder dog på den omtalte koordinerede tilgang til det åbne land. Og det kræver dialog med det åbne lands aktører. At lykkes er således en holdindsats, hvor vi kun ved en fælles indsats kommer i mål med omstillingen i det åbne land.