6.10 Skovrejsning

Assens Kommune vil gennem planlægning af kommunens samlede udvikling sikre sammenhæng mellem en dynamisk udvikling og skovrejsning på udvalgte områder for at beskytte grundvandet, forbedre biodiversiteten og forbedre de rekreative muligheder og kvaliteter omkring byerne.

Assens Kommune ønsker samtidig, at skovrejsning skal bidrage til varierede naturskønne landskaber samt sikring af levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter tilknyttet skov.

Det er Byrådets mål:

• at beskyttelsen af regionens grundvandsressourcer bør have højest prioritet ved udpegningen af skovrejsningsområder, og at der for at sikre en høj effektivitet i grundvandsbeskyttelsen bør satses på udpegning af større sammenhængende områder.
• at forbedre de friluftsmæssige muligheder omkring kommunens byer som er en væsentlig rammebetingelse for at øge byernes bosætningskvaliteter og dermed en medvirkende faktor i bestræbelserne på at tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen. Skovrejsning kan medvirke til at skabe gode friluftsmæssige muligheder, og det er derfor vigtigt også at udpege skovrejsningsområder af hensyn til at forbedre de friluftsmæssige muligheder og kvaliteter omkring byerne.
• at skovrejsning sker med henblik på at understøtte det statslige mål i Aftalen om et Grønt Danmark og for at binde eksisterende naturområder sammen i et større funktionelt sammenhængende netværk for at fremme biodiversitet og sikre gode økologiske forbindelser.

6.10.1 Skovrejsning
Omfanget og beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af retningslinjekort 6.10.

Fortolkningsbidrag til retningslinje 6.10.1
Tilplantninger med henblik på at etablere vildtremiser og læhegn, produktion af pyntegrønt, juletræer eller energiskov i kort omdrift bliver ikke regnet for skovtilplantning.

Uanset udpegningerne kan skovtilplantning ikke finde sted i områder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 (beskyttede naturtyper). Skovtilplantning skal endvidere respektere naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer. Udpegningen af arealer, hvor skovrejsning er uønsket, gælder ikke for arealer omfattet af fredsskovpligt.

Som hovedregel betegnes skov, som et areal bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer. Omfanget af arealet skal være større end ½ ha og mere end 20 m bred.

6.10.2 Dispensation fra skovrejsning uønsket
I områder, hvor skovrejsning er uønsket, kan der gives dispensation til skovrejsning, hvis skovrejsningen understøtter de hensyn, der ligger til grund for en given udpegning. Dette gælder særligt i de skovrige herregårdslandskaber samt i randzonen omkring byvækstbyer.

Det overordnede nationale mål er, at skovarealet skal forøges, så skovlandskaber dækker 20 - 25 % af landets areal inden udgangen af det 21. århundrede. Formålet med denne forøgelse af skovarealet er primært at fremme grundvandsbeskyttelsen, men også at bidrage til bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, at sikre rum til rekreative aktiviteter samt at minimere klimaændringerne.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Følgende tre hensyn tillægges vægt ved skovrejsning:

• Beskyttelsen af grundvands- og drikkevandsressourcer.
• Fremme af de bynære friluftsinteresser.
• Fremme af de biologiske korridorer i landskabet.

Områder, der rummer naturværdier, landskabsværdier, geologiske værdier eller kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skovrejsning, friholdes for skovtilplantning. Der opfordres endvidere bl.a. til at sikre, at udpegede skovrejsningsområder har en sammenhæng og størrelse, så de kan opfylde formålet med deres udpegning. Således bør områder udpeget af hensyn til styrkelse af økologiske korridorer ikke være under 5 ha.

Byrådets holdninger
Gode miljøkvaliteter og gode friluftsmuligheder ikke mindst i de bynære områder, bidrager til at øge bosætningskvaliteterne i kommunen. Det er Byrådets holdning, at beskyttelsen af kommunens grundvandsressourcer bør have højest prioritet ved udpegningen af skovrejsningsområder, og at der for at sikre en høj effektivitet i grundvandsbeskyttelsen bør satses på udpegning af større sammenhængende områder.

Byrådet finder endvidere, at det gode friluftsliv omkring kommunens byer er en væsentlig rammebetingelse for at øge byernes bosætningskvaliteter og er dermed en medvirkende faktor i bestræbelserne på at tiltrække nye borgere og virksomheder til regionen. Skovrejsning er medvirkende til at skabe de gode friluftsoplevelser, og det er derfor vigtigt også at udpege skovrejsningsområder af hensyn til at forbedre friluftslivet og lignende kvaliteter omkring kommunens byer.

Strategi og indsats
I forhold til grundvandsbeskyttelsen er der ved udpegningen af skovrejsningsområder taget udgangspunkt i de dele af oplandene til kommunens vandværker, hvor grundvandsressourcerne er dårligt beskyttede. Da disse områder selv efter fradrag af delområder, hvor skovrejsning af andre årsager er uønsket er arealmæssigt meget omfattende, er der foretaget en prioritering i forhold til de forskellige grundvandsressourcers relative betydning.

Mange vandforsyninger ligger bynært, hvorfor der allerede i udgangspunktet er et væsentligt sammenfald mellem bynære skovrejsningsområder og områder udpeget med henblik på grundvandsbeskyttelse.

Som supplement hertil er udpeget bynære skovrejsningsområder i tilknytning til byer over 1.000 indbyggere, hvor der vurderes at være et særligt behov for at styrke befolkningens rekreative muligheder. Endeligt indgår i strategien mindre udpegninger inden for Grønt Danmarkskort med henblik på at skabe bedre spredningsmuligheder for det vilde dyre- og planteliv.

For at signalere ønske om yderligere skovrejsning er der i forbindelse med kommuneplanrevision 2025 sket en fordobling af arealer udpeget til skovrejsning ønsket og neutralområder er udgået. Det bringer det samlede areal udpeget til skovrejsning i Assens Kommune op på 20.600 ha, hvoraf 1678 ha allerede er fredskov. Arealer med skovrejsning ønsket udgør 40% af kommunens samlede areal på 51.220 ha.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket
Disse områder omfatter en række arealer, der er disponeret til andet formål:

• vejreservationer
• kirkebeskyttelseszoner
• særligt bevaringsværdige landsbyejerlav
• kulturhistoriske (især arkæologiske) beskyttelsesområder
• dele af landskabelige beskyttelsesområder og større uforstyrrede landskaber
• udpegede potentielle vådområder
• råstofområder
• dele af de særlige biologiske interesseområder
• uudnyttede kommuneplanlagte områder
• perspektivområder til byudvikling
• fremtidige ikke kommuneplanlagte byudviklingsområder og bynære arealer