6.3 Landskab

I Assens Kommune skal der arbejdes strategisk med landskabet, og der skal være en tydelig prioritering af beskyttelse, benyttelse og udvikling af kommunens landskaber. Det er væsentligt, at også fremtidige generationer sikres mulighed for at nyde og opleve de landskabelige værdier og de landskabelige sammenhænge, der er karakteristiske for kommunen og for Fyn.

Det er Byrådets mål:

• at ændringer i det åbne land skal tage udgangspunkt i landskabets stedbundne kvaliteter.
• at beskytte værdifulde landskaber, der på grund af deres geologiske strukturer, kulturhistoriske fortælling eller høje naturindhold har stor landskabelig interesse og oplevelsesværdi.
• at dannelsen af og udviklingen af større sammenhængende landskaber prioriteres, hvor det kan binde de særligt værdifulde landskaber sammen i grønne strukturer.
• at landskaberne udvikles hen mod at være mere skovrige, rumme mere natur og flere vådområder.

6.3.1 Landskabstyper
For at sikre et varieret landskab skal udviklingen af landskabet tage udgangspunkt i det pågældende landskabs landskabstype med særligt fokus på naturgrundlag og skala. Vigtige træk for forståelsen af herregårdslandskaber, skovbakkelandskaber, mosaiklandskaber og ådalslandskaber skal så vidt muligt bevares, og for øerne gælder det, at den visuelle kontakt med kysten skal bevares ved at undgå tilplantning.

6.3.2 Særligt værdifulde landskaber
I de særligt værdifulde landskaber skal hensynet til at beskytte eller forbedre landskabets karaktergivende strukturer og elementer vægtes højt. Ændringer må kun i ganske ubetydeligt omfang forringe eller forstyrre landskabets geologiske, kulturhistoriske eller naturbetingede kvaliteter.

Der må kun gennemføres større og markant byggeri eller anlæg, der er driftsmæssigt nødvendigt for landbrugserhvervet eller har en ubetydelig påvirkning på udpegningsgrundlagets opretholdelse. Bygninger og anlæg skal i disse tilfælde placeres og udformes med særlige hensyn til opretholdelsen af landskabets karakter og oplevelsesmuligheder.

6.3.3 Langtrækkende landskabskonsekvenser
Både i og uden for de særligt værdifulde landskaber samt i byranden skal byggeri og anlægs placering i terrænet sikre, at der ikke sker langtrækkende negative konsekvenser for landskabet.

6.3.4 Landskabskiler
Landskabskiler i og mellem byerne skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Åbne kiler skal sikre oplevelsen af en tydelig overgang mellem land og by og af byens placering i landskabet. Desuden skal kilerne være med til at skabe attraktive rammer for rekreation.

6.3.5 Større sammenhængende landskaber
Beskyttelse og udvikling af særlige landskabsværdier skal prioriteres inden for de større sammenhængende landskaber, herunder synlighed eller oplevelse af landskabernes geologiske og kulturhistoriske fortælling, særlige naturværdi eller værdi som rekreativt landskab.

6.3.6 Tekniske anlæg i større sammenhængende landskaber
De større sammenhængende landskaber kan rumme tekniske anlæg, hvis anlægget ikke påvirker udpegningsgrundlaget, og hvis anlæggets indpasning medfører en positiv landskabsudvikling.

Anlæg til lokal forsyning kan placeres ved landsbyer ved indpasning i eksisterende eller nye strukturer.

6.3.7 Byudvikling i større sammenhængende landskaber
I de større sammenhængende landskaber kan der ske byudvikling i respekt for landskabsværdierne. Ved byudvikling skal planlægningen af byranden sikre, at by og landskab integreres og tilsammen tilpasses det omgivende landskabs karakter.

Landskabet som ressource
Assens Kommune er præget af et varieret og smukt landskab, der alle steder i kommunen har noget at byde på, og som vi tillægger en særlig værdi.

Idet landskabet i en stor del af kommunen er afgrænset af kyst, er netop kystlandskabet et stærkt identitetstræk for kommunen. Kystlandskabet er præget af kysten med kystklinter og strandenge, samspillet mellem land og vand, de vide udsigter og den åbne horisont. Den øvrige del af kommunen har en stærk identitet knyttet til de spændende geologiske og kulturhistoriske strukturer, der afspejles i et meget varieret terræn, ådale, store skove, hovedgårde, landsbyer og vide udsigter fra de højtragende bakketoppe.

De landskaber, vi tillægger en særlig værdi, er de landskaber, vi nyder at færdes i og se på. Samtidig er det også de landskaber, der udgør rammen om vores hjem og hverdag. Landskabet har derfor stor betydning for vores opfattelse af et områdes kvaliteter, herunder et områdes kvalitet som bosted.

Landskabet under pres
Der er mange dagsordener i det åbne land, der sætter landskabet under pres. Det er her vi gerne vil have de smukke og uforstyrrede landskabsoplevelser, her vi gerne vil bo i grønne omgivelser, her virksomheder og landbrug skal eksistere og udvikle sig, her der skal være plads til veje, byudvikling m.v. Det er med andre ord her, der skal være plads til den basis, der er forudsætning for vores gode liv og velfærd.

Landskabets kvaliteter er under stigende pres for at blive udnyttet til forskellige formål, som får konsekvenser for landskabets karakter og kvaliteter. Der skal være rum for udvikling, men vi skal samtidig sikre, at kommunens landskabsværdier opretholdes, at de særligt værdifulde landskaber fortsat vil fremstå smukke og oplevelsesrige og, at landskabet samtidig danner rammen om vores hverdag.

Ligevægten mellem benyttelse og beskyttelse vil til stadighed blive udfordret, men skal søges opretholdt.

Særligt værdifulde landskaber
Særligt værdifulde landskaber er udpeget på grund af deres særligt tydelige geologiske strukturer, kulturhistoriske fortælling, eller karakter af naturpræget landskab. Herved fremstår landskaberne særligt karakteristiske eller rummer på anden måde en særlig landskabsoplevelse. Disse landskaber er derfor en væsentlig ressource som grundlag for kommunens identitet, og beskyttelsen prioriteres højt.

I en revideret landskabsanalyse vil der blive foretaget et kvalitetstjek af de udpegede særligt værdifulde landskaber.

Større sammenhængende landskaber
De større sammenhængende landskaber er oplevelsesrige landskabsstrøg, som ikke er domineret af by eller større tekniske anlæg. Den type landskaber findes ikke i stort antal i Assens Kommune. Udpegningerne er arv efter Fyns Amt med mindre justeringer på baggrund af Landskabsanalyse 2013, hvor det var ønsket om at sammenbinde de særligt værdifulde landskaber, der lå til grund for udpegningen.

Ud over et landskabshensyn ligger der også et rekreativt hensyn bag udpegningen og landskaber er blevet udpeget, hvor der var ønske om øget rekreativ værdi. Det er et mål fremadrettet alene at lægge landskabelige hensyn til grund, hvorfor der i den kommende planperiode vil blive arbejdet med at kvalitetssikre udpegningen. Målet er stadig, at der ud over at beskytte de få uforstyrrede landskaber, vi har, med udpegningen skabes sammenhæng mellem særligt værdifulde landskaber.

Landskabstype
Hele kommunens landskab er inddelt i landskabstyper, som giver en forståelse for landskabets karakter og struktur. Hvor formålet med retningslinjerne for de særligt værdifulde landskaber og større sammenhængende landskaber er at beskytte landskabet mod ændringer, der ikke understøtter landskabsværdierne, er formålet med retningslinjen for landskabstyper at sikre, at en udvikling af landskabet tager udgangspunkt i det stedsspecifikke, så vi bevarer et forskelligartet landskab.

Viden om landskabet
Resultatet af Landskabsanalyse 2013 er en omfattende viden om kommunens landskab. Landskabsanalysen inddeler kommunens landskab i 19 landskabskarakterområder, der hver især er karakteriseret af landskabstræk, der adskiller områderne fra hinanden. Nogle områder adskiller sig på grund af forskelle i terræn, andre på grund af meget skov eller mangel på samme. Nogle områder er præget af store marker og hovedgårde, mens andre områder er præget af små marker og små gårde eller husmandssteder. Endelig er nogle områder en afgrænset ø eller ådal.

Landskabsanalysen giver en god viden om landskabets særlige karaktertræk og de oplevelsesværdier og sårbarheder, der knytter sig til landskabet. Analysen har blot den svaghed, at den ser landskabets eksisterende karakterer som karakterer, der skal fastholdes og kun i meget lille grad muliggør en udvikling af landskabet.

Med den store omlægning, vi står over for som følge af bl.a. Grøn Trepart og det generelle pres på det åbne land, er der et behov for at tage stilling til, hvordan en landskabsudvikling kan ske i samspil med værdierne i landskabet. Der vil derfor blive arbejdet med en revision af landskabsanalysen, så den kan blive et stærkt og nødvendigt redskab i arbejdet med det åbne lands forandringer.

En opdateret landskabsanalyse skal således bruges aktivt i et strategisk perspektiv. Landskabet er en interesse i det åbne land og skal derfor tænkes ind i den omstilling, vi står overfor.

Inddelingen i landskabstyper

Bakket landbrugslandskab
De bakkede landbrugslandskaber er især karakteristisk for den centrale del af kommunen i lodret akse. Særligt i den nordlige del er landskaberne stærkt præget af, at store ismasser i forbindelse med isens afsmeltning under sidste istid lå tilbage i området som dødis og skabte det meget bakkede terræn, vi ser i dag. Bakkerne er flere steder dannet af det materiale, der blev aflejret i store søer i isen, mens terrænlavninger andre steder blev dannet, da store isklumper under jordoverfladen med tiden smeltede væk. Bakkelandskaberne er præget af variationen mellem udsigter fra det højtliggende terræn og en oplevelse af et mere afgrænset landskab, når man færdes lavt i terræn.

Bølget landbrugslandskab
Særligt i den vestlige og østlige del af kommunen er terrænet udjævnet af store ismasser, der har bevæget sig over området. De bølgede landskaber har ofte en relativ åben karakter, fordi de kun er præget af få sammenhængende bevoksninger. Trods hegn, der visse steder afgrænser markerne, er landskaberne ofte præget af udsigter på tværs af landskabet. Landskaberne er udprægede landbrugslandskaber og har også generelt kapacitet til udvikling af landbrugserhvervet. Det væsentligste landskabshensyn er her at sikre, at nyt landbrugsbyggeri er tilpasset landskabets åbne karakter, idet det vil være synligt over store afstande. I den sydlige og vestlige del af kommunen skal der også tages et væsentligt hensyn til den påvirkning, ændringer i området kan have på oplevelsen af kystlandskaberne.

Hovedgårdspræget landskab
Kommunen har flere hovedgårde, der med deres stor skala præger de landskaber, de er en del af. Disse landskaber er typisk præget af store marker, der helt eller delvist afgrænses af store skove med markante skovbryn. Nogle steder opleves også lange alléer langs vejene som karakteristisk for området. I disse landskaber er der en interesse for at bevare formidlingen af områdets kulturhistorie, der netop afspejles i blandt andet de store marker, oplevelsen af de markante skovbryn og alléerne langs vejene.

Skovbakkelandskab
Skovbakkelandskaberne består af markant bakkede landskaber, hvor skov er udbredt. Ofte er disse landskaber præget af små marker i lysninger eller overdrev på stejle bakkesider. Både markstrukturer og bebyggelse afspejler en overvejende lille skala, der er med til at give landskaberne karakter. I disse landskaber er der derfor en interesse for at bevare den lille skala, den udprægede skovkarakter og gerne et højt naturindhold.

Mosaiklandskab
Nogle steder er landskabet præget af en meget varieret arealanvendelse, der tilsammen tegner en mosaik, der er karaktergivende for landskabet. Det er især udpræget i landskabet syd for Vissenbjerg, omkring Haarby og i kystlandskabet nord for Assens. Her er der en interesse for at bevare sammensætningen af dyrkede marker, våde enge og moser samt skove og anden bevoksning, der er karakteristisk for landskaberne.

Ådal
De tre mest markante ådale i kommunen er afgrænset som landskabstype. Her er der en interesse for at bevare ådalene som tydelige geologiske strukturer i landskabet, der kan formidle den geologiske dannelseshistorie, men også at bevare eller fremme et højt naturindhold, der afspejler ådalenes naturgeografi i form af en lavbundspræget dalbund og nogle steder stejle dalsider. Selv om kun tre ådale er afgrænset og fremhævet i udpegningen, vil tilsvarende interesser også gælde de mindre ådale, der findes rundt om i kommunen.

Ø
Bågø, Helnæs og Agernæs er præget af landskaber, hvor der er en konstant orientering mod kysten, og samspillet med det omgivende farvand er karakteristisk for landskabsoplevelsen. Desuden har øerne generelt velbevarede udskiftningsstrukturer og formidler dermed en del af landbrugslandskabets kulturhistorie. Øerne er også flere steder præget af et stort naturindhold i form af udbredte strandenge langs kysterne. På øerne er der derfor generelt en interesse for at bevare de kulturbetingede strukturer i landskabet i form af hegn, diger og enge.