6.5 Grønt Danmarkskort

Assens Kommune arbejder for, at sikre og styrke biodiversiteten for de naturligt hjemmehørende arter og de naturtyper, som kendetegner natur- og kulturlandskabet i kommunen.

Byrådets vision for beskyttelse af naturværdierne og sikring af biodiversiteten er:

• at Grønt Danmarkskort bidrager til et stærkt nationalt og regionalt naturnetværk.
• at biodiversiteten og de biologiske værdier fastholdes og styrkes.
• at det samlede areal af beskyttede naturtyper øges.
• at de rekreative muligheder udbygges med respekt for biodiversiteten, så følsomme og truede arter har forrang.
• at naturindsatser gennemføres i samarbejde med borgere og virksomheder samt koordineres med andre myndigheders indsatser.

Det er Byrådets mål:

• at biodiversiteten i naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og i de økologiske forbindelser forbedres, og at de vigtigste arealer udvides og om muligt sammenkædes.
• at tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed standses og udbredelsen af naturligt hjemmehørende arter øges i deres naturlige habitater.
• at opfylde målet for bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlagene for de tre Natura 2000-områder i kommunen. Målet opfyldes efter den prioritering, der fremgår af i Natura 2000-handleplanerne.
• at der gennemføres naturprojekter i de udpegede områder i Grønt Danmarkskort, som kan forbedre naturen og styrke sammenhængen i mellem områderne.
• at lodsejere, dyreholdere og organisationer inddrages i samarbejdet om at forbedre naturværdierne og naturområderne.

6.5.1 Prioritering af naturindsatsen:
Naturindsatsen skal primært ske inden for Grønt Danmarkskort. I ikke prioriteret rækkefølge skal indsatsen:

• Sikre og styrke eksisterende natur.
• Forbedre forholdende for særligt beskyttelseskrævende arter herunder bilag IV-arter (habitatdirektivet) og bilag I-arter (Fuglebeskyttelsesdirektivet).
• Skabe og styrke sammenhængen mellem eksisterende naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser herunder Natura 2000-områderne.
• Sikre og forbedre vilkårene for de arter og naturtyper, der er udpeget for Natura 2000-områderne.
• Lægge vægt på indsatser med nye områder, der også bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, skovrejsning, et bedre vandmiljø, rekreation, oplevelser og formidling.

6.5.2 Beskyttelse af Natura 2000-områder
Planlægning skal ske i overensstemmelse med Natura 2000-planer, Natura 2000-skovplaner med tilhørende handleplaner. Natura 2000-områderne skal beskyttes, så de arter og naturtyper, som er grundlaget for udpegningen, aktivt søges sikret eller genoprettet til en gunstig bevaringsstatus.

6.5.3 Aktiviteter og anlæg, der kan påvirke Natura 2000-områder
Natura 2000-områderne skal friholdes for aktiviteter, anlæg mv., som kan medføre forringelse af naturtyper, forringelse af levesteder for arter eller forstyrrelser, der kan have negative konsekvenser for de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Det gælder også for aktiviteter og anlæg uden for Natura 2000-områderne, som kan have negativ indvirkning ind i områderne.

6.5.4 Bevaring og udvikling af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser
Områderne skal bevares og søges udvidet gennem pleje, drift og andre naturforbedrende tiltag.

6.5.5 Ændringer inden for naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser
Områderne skal sikres mod forhold, der kan forringe naturtyperne og leveforholdene for det tilstedeværende plante og dyreliv.

Der kan kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug og som er tilladt efter anden lovgivning. Andre former for anlæg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis formålet er at fremme formidlingen og oplevelsen af områdets kvaliteter, og uden at kvaliteterne tilsidesættes.

Inden for områderne vil beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn.

6.5.6 Erstatningsnatur
Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse af samfundsmæssig interesse, som forringer et naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller en økologiske forbindelse, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer i et omfang, så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret.

6.5.7 Udvikling hen imod naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser
Potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser søges ændret til naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser gennem pleje, drift og andre naturforbedrende tiltag.

6.5.8 Ændringer inden for potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser
Potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser skal så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse. Det skal sikres, at områderne på sigt fortsat kan udvikle sig til nye naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller nye økologiske forbindelse.

Inden for områderne skal der foretages en afvejning af beskyttelseshensyn og benyttelseshensyn.

6.5.9 Regnvandsbassiner
Regnvandsbassiner er tekniske anlæg. Inden for udpegningerne skal de placeres og udformes, så de får mest mulig værdi som natur og rekreative områder.

6.5.10 Småbiotoper i de åbne land
I det åbne land med særlige småbiotoper skal de søges bevaret, øges i antal, og der skal sikres en bedre sammenhæng mellem dem. Småbiotoperne kan sikres og forbedres gennem pleje og for eksempel med en mere ekstensiv drift på tilstødende landbrugsområder.

Grønt Danmarkskort har til formål at bevare og styrke den biologiske mangfoldighed i et nationalt og regionalt netværk.

Det skal ske ved at sikre og forbedre kvaliteten i de eksisterende naturområder og ved at skabe større og flere sammenhængende områder udlagt til natur.

Grønt Danmarkskort består af fire udpegninger:

• Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser – herunder Natura 2000-områder på land.
• Potentielle naturområder
• Økologiske forbindelser
• Potentielle økologiske forbindelser

Udpegningen viser, hvor Assens Kommune især vil målrette og prioritere indsatserne, samt planlægge for ny sammenhængende natur.

Natura 2000-områder (Internationale naturbeskyttelsesområder)
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede områder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

I Assens Kommune er der udpeget tre områder, der udgør en del af det samlede Natura 2000-netværk:

• Lillebælt (Habitatområde nr. 96, Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 og Ramsarområde Lillebælt)
• Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Habitatområde 98)
• Maden på Helnæs og havet vest for (Habitatområde nr. 108)

Natura 2000-områderne udgøres af:

• EF-fuglebeskyttelsesområder (herunder Ramsarområder), som skal beskytte levesteder for truede yngle- og trækfugle samt vandfugle.
• EF-habitatområder, der er bevaringsområder for sjældne naturtyper og truede arter.

Når et område er udpeget, som Natura 2000-område indebærer det:

• at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for. Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.
• at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder.
• at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området.

Det er af stor betydning, at vi lokalt yder en stor indsats for de naturområder og de sjældne og sårbare arter i Natura 2000-netværket. Derfor har indsatsen i Natura 2000-områderne høj prioritet for Assens Kommune.

Byrådet har i 2024 vedtaget Natura 2000-handleplaner for indsatsperioden 2022-2027. Det er sket på baggrund af de statslige Natura 2000-planer fra 2023.

Endvidere er Assens Kommune partner i det fælles Fynske naturprojekt LIFE RING. Projektet har til formål at styrke sammenhængene mellem Natura 2000-områderne og forbedre bevaringsstatus for en lang række naturtyper og arter på udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne.

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
Dette er større sammenhængende områder af særlig betydning for plante- og dyrelivet. De har en særlig høj tæthed af beskyttet natur, og de består ofte af en mosaik af forskellige naturtyper med høj biodiversitet.

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser indeholder alle eksisterende Natura 2000-områder på land. Desuden er kerneområderne f.eks. fredede områder, større sammenhængende naturområder eller skove, områder med en høj tæthed af beskyttede naturområder og lavbundsarealer.

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser skal forblive intakte. Gennem planlægning og plejeforanstaltninger skal levestederne og spredningsmulighederne for vilde dyr og planter sikres og forbedres.

I forbindelse med sagsbehandling, hvor der ønskes ændringer i arealanvendelsen, skal beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn. De aktiviteter, som allerede findes i områderne, må fortsætte som hidtil.

Potentielle naturområder
De potentielle naturområder er områder, der potentielt kan udvikles til naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Det kræver en indsats i form af naturgenopretning, vandløbsrestaurering (genåbning af rørlagte strækninger), vådområdeprojekter eller ændret drift.

Kommunen vil arbejde for, at de potentielle økologiske forbindelser med tiden bliver egentlige økologiske forbindelser.

Der vil være en mindre restriktiv praksis i sagsbehandlingen for projekter, som ligger inden for potentielle naturområder fremfor inden for naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Der vil skulle foretages en afvejning mellem de forskellige interesser. De aktiviteter, som allerede findes i områderne, må fortsætte som hidtil.

Økologiske forbindelser
De økologiske forbindelser har i sig selv en særlig naturmæssig værdi og og er også med til at sikre sammenhæng mellem eksisterende naturområder. De samler småbiotoper og større eksisterende naturområder med hinanden og forhindrer, at områderne bliver adskilt som isolerede enheder. De er bindelinjer mellem eksisterende naturområder i form af ådale, vandløb og læhegn m.m. Områderne spiller en vigtig rolle, så arter har mulighed for at sprede sig i landskabet.

De økologiske forbindelser skal forblive intakte. Gennem planlægning og plejeforanstaltninger skal levestederne og spredningsmulighederne for vilde dyr og planter sikres og forbedres.

I forbindelse med sagsbehandling, hvor der ønskes ændringer i arealanvendelsen, skal beskyttelseshensyn veje tungere end benyttelseshensyn. De aktiviteter, som allerede findes i områderne, må fortsætte som hidtil.

Potentielle økologiske forbindelser
De potentielle økologiske forbindelser består af områder, der har mulighed for at kunne udvikle sig til forbindelser i mellem naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser og potentielle naturområder.

Det kræver en indsats i form af naturgenopretning, vandløbsrestaurering (genåbning af rørlagte strækninger), vådområdeprojekter eller ændret drift.

Kommunen vil arbejde for, at de potentielle økologiske forbindelser med tiden bliver egentlige økologiske forbindelser.

Der vil være en mindre restriktiv praksis i sagsbehandlingen for projekter, som ligger inden for en potentiel økologisk forbindelse fremfor inden for økologiske forbindelser. Der vil skulle foretages en afvejning mellem de forskellige interesser. De aktiviteter, som allerede findes i områderne, må fortsætte som hidtil.

Naturarealer inden for Grønt Danmarkskort
Inden for Grønt Danmarkskort i Assens Kommune er der pr. 1. november 2024 registreret følgende:

• 29,6 km2 §3 beskyttede naturområder inden for Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
• 0,4 km2 §3 beskyttede naturområder inden for Potentielle naturområder
• 1,7 km2 §3 beskyttede naturområder inden for Økologiske forbindelser
• 0,02 km2 §3 beskyttede naturområder inden for Potentielle økologiske forbindelser
• 8,1 km2 fredskov inden for Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
• 4,7 km2 fredskov inden for Potentielle naturområder
• 27,4 km2 fredskov inden for Økologiske forbindelser
• 0,06 km2 fredskov inden for Potentielle økologiske forbindelser

Grundlag for udpegninger
Udpegningerne af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser udgør tilsammen Grønt Danmarkskort.

Overordnet set findes den store og betydelige mangfoldighed af arter og naturtyper langt hen ad vejen i de beskyttede naturområder. Derfor er der et naturligt sammenfald med udpegningen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser og områder med allerede beskyttet natur, herunder Natura 2000-områder,

§ 3-beskyttet natur (enge, heder, moser, overdrev, strandenge, søer og vandløb), fredede områder og større sammenhængende fredskovpligtige skovområder.

Udpegningerne baserer sig på de eksisterende naturudpegninger og Statens Digitale Naturkort.

Det udpegede Grønt Danmarkskort i Assens Kommune har et areal på 13.929 ha. I kommuneplanen fra 2021 havde Grønt Danmarkskort et areal på 13.332 ha.

Det større areal skyldes realiserede og projekterede vådområdeprojekter m.m., skovrejsning, inddragelse af fredede arealer samt råstofgraveområder.

De eksisterende arealudpegninger af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser er gået igennem og rettet til i et vist omfang. Der sket en præcisering af afgrænsningen, hvor der fx er taget hensyn til nuværende naturtilstand, terrænforhold og gennemførte projekter.

Her følger en gennemgang af de parametre, der har indgået i udpegningen af Grønt Danmarkskort.

Natura 2000-områder

Natura 2000-områder er et netværk af internationalt beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og arter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det er et statsligt krav, at Natura 2000-områder på land skal indgå i naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Natur- og vildtreservater er naturområder, som er beskyttet for at styrke vildtlevende bestande af fugle og pattedyr. De indgår i naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Bioscore er en naturværdi med skala 1-20. Områder med bioscore 9 eller derover er medtaget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller økologiske forbindelser. Områder med bioscore fra 5 til 8 er medtaget som potentielle naturområder eller potentielle økologiske forbindelser.

High Nature Value (HNV) er et andet udtryk for naturværdi (skala 1-13). Værdien fastsættes ud fra 14 parametre blandt andet forekomst af rødlistede arter, værdifulde planter og fredede arter. Arealerne med en HNV-værdi på 5 eller derover er udpeget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Målsatte søer er målsatte i vandområdeplanerne. Vandrammedirektivet beskriver, at de skal opnå ”god økologisk tilstand”. De målsatte søer er store og værdifulde for vores natur, da mange arter – herunder fugle – er tilknyttet større søer. De rummer yderligere mange rekreative muligheder. Målsatte søer er medtaget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

§ 3-beskyttede naturtyper er områder beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3.

Naturtyperne består af enge, strandenge, moser, heder, overdrev og vandhuller. § 3-beskyttede naturtyper er vigtige levesteder for mange hjemmehørende arter i det åbne land. Der er ofte mulighed for at genoprette områderne og forbedre naturkvaliteten med naturpleje. De er både inkluderet som særligt værdifulde naturområder og økologiske forbindelser.

§ 3-beskyttede naturtyper er medtaget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, hvis arealet mindst er 5 hektar, er strandeng eller støder op til områder med høj bioscore eller HNV. § 3-beskyttede naturområder, som ligger for sig selv i for eksempel tilknytning til vandløb, er medtaget som økologiske forbindelser.

Målsatte vandløb, er vandløb, som er målsatte i vandområdeplanerne. Vandrammedirektivet beskrive, at de skal opnå ”god økologisk tilstand”. Målsatte vandløb er generelt beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. De er vigtige vandløb, hvor der laves mange indsatser for at forbedre vandmiljøet. De binder naturen inde i landet sammen med kysten og har ofte en rekreativ interesse. Der er medtaget en 20 m buffer på hver side af målsatte vandløb, hvor de inderste 10 meter på hver side af vandløbet er udpeget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. De yderste 10 m på hver side er udpeget som en økologisk forbindelse. Der er kun medtaget målsatte vandløb, som er meget vigtige i vores natur og skaber sammenhæng.

Stævningsskov er en gammel driftsform, som ofte medfører biologisk værdifuld skov med høj artsdiversitet. Stævningsskove er både kategoriseret som særligt værdifulde naturområder og som økologiske forbindelser. De er med som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, hvis de samtidig har en høj bioscore. De er med som økologiske forbindelser, hvis de har en bioscore på 1 til 4, eller hvis de ligger op til andre arealer i Grønt Danmarkskort.

Fredskov er områder, hvor der er pligt til at have skov. De er ofte præget af kommerciel skovdrift. Skovene rummer dog ofte store muligheder for at fremme artsdiversiteten. Fredskove er udpeget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, hvis de har en høj bioscore. De er med som økologiske forbindelser, hvis de er minimum 20 ha og har en bioscore på 1-4, eller hvis de ligger op til andre arealer i Grønt Danmarkskort.

Ammoniakfølsom skov er områder, hvor der har været skov i mere end 200 år. Der er derfor oftere en større artsdiversitet i disse skove. Skovene vil derfor være vigtige for bevarelse af mange dyre- og plantearter, men også som områder, hvor arter kan spredes fra. De er ofte fredskovspligtige. De er med som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, hvis de samtidig har en høj bioscore. Skove med en bioscore 1-4 er udpeget som økologiske forbindelser, hvis de er minimum 5 ha, eller hvis de ligger op til andre arealer i Grønt Danmarkskort. Nogle rene nåleskove er sorteret fra, da de generelt har en lavere biologisk værdi.

§ 3-beskyttede vandløb er vandløb, som er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven § 3.

Vandløbene er vigtige spredningskorridorer i vores landskab, hvor de binder beskyttede naturtyper, skove og kysten sammen. Der er en buffer på 10 m omkring § 3-beskyttede vandløb, som er medtaget. Yderligere er det kun vandløb, som kæder områder sammen, der er medtaget. § 3-beskyttede vandløb er inkluderet i økologiske forbindelser, hvis de ikke er målsatte vandløb.

Åbeskyttelseslinjer er lovbestemt udlagt langs udvalgte vandløb. Formålet er at sikre åer som værdifulde landskabselementer, og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Åbeskyttelseslinjen er på 150 meter, men det er de 50 meter tættest på vandløbet, som er medtaget som økologisk forbindelse.

Skovrejsningsområder er områder, der bliver fredskovspligtige efter skovrejsning. Skovrejsninger styrker de rekreative muligheder og er samtidig spredningskorridorer for mange arter. Skovrejsninger i områder nær naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser vil også styrke og forbedre disse habitater. Der arbejdes ikke med nogen kommunale skovrejsninger for tiden. Tidligere er Brylle Vandskov og Lundagerskov udpeget som økologiske forbindelser.

Tidligere jernbanetracé forbinder områder på tværs i kommunen. Ofte er der gode muligheder for spredning af arter langs nedlagte jernbaner, da de forbinder mange områder. Det er et statsligt krav, at rekreative områder indgår i et vist omfang.

Det tidligere jernbanetracé har både et rekreativt formål og naturmæssigt potentiale, idet den skaber mulighed for en grøn korridor gennem centrale dele af Assens Kommune. Det tidlige jernbanetracé har en buffer på 10 meter og er medtaget i økologiske forbindelser.

Klimatilpasningsplanen (2022 - 2050) er vedtaget i 2020 i Assens Kommune. Der medtages arealer, som bliver ramt af 100 års hændelser fra havet og vandløb i 2100. Ved sammentænkning med klimatilpasning, vil disse arealer være gode som spredningskorridorer for arter, da de binder områder sammen langs kysten og vandløbene. Det er et statsligt krav, at klimatilpasning indgår i udpegningen. Områderne er medtaget i økologiske forbindelser.

Proxyscore er en sammenkobling af data om natur- og landskabelige indikatorer med en skala fra 1 - 11. Områder med proxyscore med 5 eller derover er medtaget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller økologiske forbindelser. Områder med proxyscore 3 eller 4 er medtaget i potentielle naturområder eller potentielle økologiske forbindelser.

Søbeskyttelseslinjer er på søer med en vandflade på mindst 3 hektar. Formålet er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Søbeskyttelseslinjen er på 150 meter, men det er kun de 50 meter tættest på søen, som er medtaget som potentielle naturområder. De 50 meter er medtaget som potentielle naturområder, da der ofte vil være behov for at beskytte søerne i zonen mellem land og vand. Der er derfor gode muligheder for både at udvikle rekreative formål, men også forbedre naturkvaliteterne i områderne omkring søerne samt i søerne.

Vådområde- og Klima-lavbundsprojekter er projekter, til fjernelse af kvælstof og fosfor, samt reduktion af klimagasser. Gennemførte projekter er inddraget i naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, da de er med til at forbedre og sikre naturværdier. I forbindelse med gennemførelsen af projekterne er der indpasset, som tilgodeser friluftslivet. Projekterede eller potentielle projekter er medtaget som potentielle naturområder.

Kulstof 2022 og Tørverig lavbund 2024 er digitale kortlag, der viser områder, hvor der er et højt tørveindhold i jorden. Her kan der gennemføres vådområdeprojekter til fjernelse af kvælstof og lavbundsprojekter til reduktion af drivhusgasudledning til fjernelse af kvælstof og til forbedring af natur

Områderne kan udvikle sig til naturområder og spredningskorridorer til gavn for dyre- og planteliv. De er medtaget som potentielle naturområder.

Lavbundsarealer er vandlidende områder, hvor der ofte er gode muligheder for etablering af vådområde- og lavbundsprojekter samt reetablering af naturområder. Der er blevet redigeret i udvælgelsen af lavbundsarealer til Grønt Danmarkskort i forhold til højdekurver og områder, som ikke var relevante i forholdt til for eksempel tæt bebyggelse. Lavbundsarealer er medtaget som potentielle naturområder.

Råstofgraveområder er udvalgt på baggrund af størrelse og områder, hvor der på nuværende tidspunkt og fremadrettet forventeligt vil blive gravet efter råstoffer. Disse områder bliver ofte udlagt til natur, og vil på sigt blive levested for mange arter i det åbne land. Udvalgte råstofindvindingsområder er medtaget som potentielle naturområder.

Fredninger
Fredningerne har ofte til formål at bevare sikre naturindholdet og/eller landskabsudtrykket for et nærmere afgrænset område. De kan have både en rekreativ og kulturel funktion. Fredningerne som er medtaget, er på minimum 5 hektar og indgår som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Buffer omkring naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
Der er lavet en buffer på 50 meter omkring de områder, der er kategoriseret som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Dette er for at give mulighed for udvidelse og beskyttelse af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Inden for de 50 meter er der også et stort potentiale for at forbedre og udvide naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Bufferen på 50 meter er inkluderet i potentielle naturområder.

Områder indtegnet manuelt
Der er yderligere lavet supplerende udpegninger, hvor det er fundet naturligt at følge de faktiske forhold i områderne – herunder for at sikre manglende forbindelser og dermed skabe bedre sammenhæng.

Regler for overlap mellem kategorier
Et naturområde kan godt passe til flere af kategorierne i Grønt Danmarkskort. De forskellige udpegninger må dog ikke overlappe med hinanden. Udpegningerne er sket i følgende rækkefølge:

1. Særligt værdifulde naturområder udpeges først og fremmeste som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.
2. Naturområderne til økologiske forbindelser udpeges som økologiske forbindelser, medmindre der er overlap med naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser.
3. Potentielle naturområder udpeges som potentielle naturområder, med mindre der er overlap med naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller økologiske forbindelser. Udvalgte områder i skove med høj proxyscore og som ligger tæt på særligt værdifulde naturområder, og derfor er kategoriseret som potentielle naturområder, medtages ikke i økologiske forbindelser.
4. Potentielle forbindelser må ikke overlappe med de andre kategorier.

Se i øvrigt redegørelsesdelen i forslaget til det nye tillæg for metodevalg i forhold til hvilke udpegninger, der danner baggrund for udpegning af de nye områder i Grønt Danmarkskort.