7.2. Vandløb
Vandløb er en vigtig naturtype, som tjener to hovedformål: De skal både kunne fungere som levested for dyr og planter tilknyttet vandløbssystemer, og de skal kunne fungere som transportveje for afledning af vand fra landet til havet. Tidligere tiders praksis, hvor mange naturlige vandløb blev rettet ud og uddybet, er i dag afløst af, at vandløbene også skal indeholde et varieret dyre- og planteliv. Dette har ført til genslyngning og restaurering, så der igen er plads til sten, grus og planter i vandløbene.
Som beskrevet i indledningen til kapitel 7 har staten udarbejdet vandområdeplaner, som sammen med kommuneplanen er bestemmende for beskyttelsen af vandløbene fremover. Dette betyder, at kommunens retningslinjer på vandløbsområdet supplerer statens vandområdeplaner.
Del afsnit
Assens Kommune vil gennem planlægning af kommunens samlede udvikling arbejde for, at alle vandløb i kommunen lever op til deres målsætning samt arbejde for at sikre faunaens frie bevægelse i alle vandløbene.
Assens Kommune vil arbejde for at genåbne rørlagte vandløb. Naturlige og målsatte vandløb prioriteres højt.
Assens Kommune vil ved gennemførelse af vandløbsforbedringer være med til at sikre, at gældende miljømål opfyldes.
Assens Kommune vil gennem planlægning af kommunens samlede udvikling reducere risikoen for hyppigere eller større oversvømmelser af vandløb end, hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbenes naturlige oplande samt reducere risikoen for erosion i vandløbene.
Det er Byrådets mål:
- at vandløb i kommunen skal have et alsidigt dyre- og planteliv og leve op til de gældende miljømål og krav om beskyttelse.
- at sikre faunaens frie bevægelse i vandløbene ved at fjerne eller omgå spærringer og frilægge længere rørlagte strækninger senest i år 2027.
- at vedligeholdelse af de kommunale og private vandløb sker på den mest miljøvenlige måde.
- at genskabe gode fysiske forhold i vandløbene til gavn for et alsidigt dyreliv med tiltag som udlægning af sten, gydegrus, plantning af træer, genslyngning mm.
- at beskytte vandløb i kommunen mod hydraulisk belastning fra regnbetingede udledninger af tag- og overfladevand ved at stille krav til nedsivning af regnvand eller etablering af anlæg med opsamlingskapacitet ud fra princippet om, at regnvand holdes på egen grund.
- at stoppe al udledning af urenset spildevand, hvis det forhindrer, at vandløbene kan leve op til deres målsætning i 2027.
- at forbedre gyde- og opvækstforholdene for selvreproducerende havørredbestande, blandt andet gennem det tværkommunale projekt Havørred Fyn.
De statslige vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser implementerer EU’s vandrammedirektiv i Danmark. Konkrete miljømål for vandløb er fastsat i Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og konkrete indsatser er fastsat i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter efter Lov om Vandplanlægning. EU’s vandrammedirektiv fastlægger 6-årige planperioder: 2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027.
Kommuneplanens nedenstående retningslinjer knytter sig til benyttelsen af vandløbene.
7.2.1 Etablering af broer, overkørsler og overgange
Tilladelse til etablering af overgange administreres restriktivt. Der gives som hovedregel ikke tilladelse til etablering af mere end 1 overgang over vandløb inden for samme matrikel.
7.2.2. Regnvand på egen grund
Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides.
7.2.3 Vandindvinding fra vandløb
Af hensyn til vandløbskvaliteten gives der generelt ikke tilladelse til vandindvinding fra målsatte vandløb. Kun på de større vandløbs nedre løb kan der undtagelsesvis gives tilladelse til en mindre vandindvinding, såfremt det er natur- og miljømæssigt forsvarligt og ikke i strid med målsætningen.
Vandløbskvaliteten er i dag påvirket af en række menneskeskabte aktiviteter. En god vandløbskvalitet med et varieret dyre- og planteliv forudsætter, at mindst tre forhold er i orden: Der skal være tilstrækkeligt vand, rent vand samt gode fysiske forhold i og omkring vandløbet.
Vandløbenes tilstand vurderes på baggrund af de biologiske kvalitetselementer smådyr, fisk, planter og bundlevende alger. Desuden er der opstillet en række fysiske/kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer, som skal understøtte de biologiske kvalitetselementer.
Tilstanden i både de større og de mindre vandløb er igennem en årrække blevet forbedret ved mere effektiv spildevandsrensning samt mindre påvirkning fra udledning af næringsstoffer og pesticider. For de mindre vandløb er det dog særligt vigtigt at fortsætte den igangværende indsats med forbedret spildevandsrensning i spredt bebyggelse samt med forbedring af vandløbenes fysiske forhold gennem vandløbsrestaurering og mere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse.
Belastning med næringsstoffer
Vandløb fungerer som transportveje for næringsstoffer (kvælstof og fosfor). Udledning af næringsstoffer kan føre til eutrofiering og dermed hindre målopfyldelse i de søer og kystvandområder, som vandløbene afvander til. De primære kilder til næringsstoftilførslen af kvælstof og fosfor sker ved afstrømning af overfladevand fra dyrkede marker og direkte fra spildevandsudledninger.
Belastning med pesticider
Pesticider udgør en stor risiko for skader på dyrelivet i vores vandløb. Påvirkningen kan medvirke til at udskyde effekten af forskellige miljøforbedrende initiativer, ikke mindst forbedret spildevandsrensning.
Fysiske forhold i vandløbene
De fysiske forhold har meget stor betydning for opfyldelse af målsætningerne for vores vandløb. For at opnå miljømålet god økologiske tilstand skal fisk og andre vandløbsdyr blandt andet have mulighed for frit at vandre op og ned gennem vandløbet, og der skal være en god fysisk variation, som giver optimale yngle- og opvækstbetingelser. Forbedring af de fysiske forhold sker gennem vandløbsrestaureringer, såsom genslyngning af vandløb, udlægning af sten og gydegrus, træplantning langs vandløb samt etablering af fiskepassager og genåbning af rørlagte vandløbsstrækninger. Vandløbskvaliteten er betydeligt påvirket af vandløbsvedligeholdelse. Vedligeholdelse af de ca. 250 kilometer offentlige vandløb i Assens Kommune fastlægges gennem de lovmæssigt udarbejdede vandløbsregulativer.
Broer og lignende er ofte flaskehalse for vandafledningen, hvilket kan give stuvningsproblemer ved store afstrømninger, og de kan være potentielle faunaspærringer.
For at sikre at vandløbene i Assens Kommune kommer til at leve op til de statsligt fastsatte miljømål, er det nødvendigt at gennemføre vandløbsrestaureringer og fjerne faunaspærringer for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene.
Større nedbørsmængder
Med klimaforandringerne forventes hyppigere og kraftigere regnmængder og stigende grundvand. Det medfører større afstrømninger og mere vand i vandløbene, det kan have nogle negative konsekvenser. Dels må der forventes hyppigere, større og længerevarende oversvømmelser af de vandløbsnære arealer (med deraf følgende dyrkningsmæssige udfordringer og problemer med oversvømmede huse/haver). Dels kan de kraftige afstrømninger i vandløbene skabe problemer med øget erosion til skade for vandløbets flora og fauna. Nogle vandløb har i dag ikke kapacitet til at kunne modtage de øgede mængder vand, som må formodes at komme fremover. Det stiller krav til øget etablering af forsinkelse af vandet i oplandet i f.eks. bassiner, vådområder, lavbundsarealer og lignende.
Når det regner, vil overfladevand fra byer og andre befæstede arealer afstrømme hurtigere til vandløbene end fra det ubefæstede opland. Det er derfor vigtigt, at kommunens planlægning har fokus på muligheder for forsinkelse eller anden form for regnvandshåndtering således, at kapaciteten i vandløbene udnyttes bedst muligt.
Havørred Fyn
Havørred Fyn er et tværkommunalt projekt til fremme af lystfiskerturismen på Fyn. Assens Kommune indgår i projektet sammen med de øvrige fynske kommuner og har fra 2020 overtaget projektlederrollen af Havørred Fyn. Hvert år udsættes der store mængder smolt, og samtidig forbedres havørredens gydemuligheder i vandløbene. Herved skabes grundlaget for en lystfiskerturisme langs de fynske kyster, som udvikles og markedsføres i et samarbejde med turisterhvervet.
Projektet startede i 1989 af det daværende Fyns Amt. I 2001 blev et nyt stort ørredklækkeri, Fyns Laksefisk, taget i brug, og det daværende amtsråd besluttede at aftage havørredsmolt herfra til udsætning i mindst 20 år. Fyns Laksefisk leverer stadig til Havørred Fyn.
På Fyns Laksefisk produceres samtlige ørreder til udsætning på Fyn ud fra moderfisk fanget i de fynske vandløb.
Havørred Fyn har gennemført næsten 300 projekter i de fynske vandløb. Blandt andet er over 200 spærringer fjernet, hvilket har åbnet op til mere end 500 kilometer vandløb.
Ifølge en nøgletalsanalyse udført i 2013 af Peter Saabye Simonsen har projektet en række positive effekter på regionens miljø, turisme og økonomi. De mere end 55.000 overnatninger, som havørredfiskende gæster står for hvert år, har stor betydning for lokaløkonomien. Det er beregnet, at kommunernes investering i Havørred Fyn på 4 millioner kroner om året giver en årlig meromsætning på over 30 millioner kroner, ligesom havørredprojektet har skabt omkring 40 fuldtidsstillinger.
Sejlads på vandløbene
På Odense Å må der kun sejles i perioden 1. november til 1. april. Der må som udgangspunkt ikke sejles på kommunens øvrige vandløb, men der kan med visse forbehold sejles på udvalgte strækninger af enkelte af dem.
Kommunens Natur- og Miljøafdeling vil gerne kontaktes forud for eventuelle planer om sejlads. Der henvises til kommunens hjemmeside for mere information.
Tilstandsklasse | Definition |
|---|---|
| Høj tilstand | Der er ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde i forhold til, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for overfladevandområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring. Der forekommer typespecifikke forhold og samfund. |
| God tilstand | Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. |
| Moderat tilstand | Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand afviger i mindre grad fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne viser mindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet og er signifikant mere forstyrrede end under forhold med god tilstand. |
| Ringe tilstand | Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på større ændringer og afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevand under uberørte forhold. |
| Dårlig tilstand | Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på alvorlige ændringer, og store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevand under uberørte forhold, forekommer ikke. |